Quick 50 årg. 1964.

Undersider:

DSCI0760

            Kassen så meget spændende ud.

papkasse-300x225

   KIG HER.

Mon jeg nogensinde får denne knallert ud af det.

DSCI0679

DSCI0678

Langsomt Fremskridt.

___________________________

Endelig færdig: SE VIDEOKLIP.

___________________________

Denne model er ikke mere i samlingen, læs artiklen nederst på siden.

NSU Quick 50 var den sidste 50 ccm. køretøj som blev produceret på NSU-WERKE. Den blev fremstillet fra 1962-1965 i 9.323 eksemplarer, og satte samtidig et endeligt  punktum for produktionen af to hjulede køretøjer fra NSU-WERKE. Den ligner en NSU Quickly TT K, men er mere en letvægtsmotorcykel med 4-gears motor og kickstarter, motoren udvikler 4,3 hk og har en topfart på omkring 70 km/t. Motoren var nyudviklet, og er i slægt med NSU FOX. Samtidig begyndte NSU-WERKE at  koncentrerer sig om et og to  kamrede  Wankel motorer som var en verdensnyhed indenfor motortyper til biler, de blev brugt i NSU-SPIDER og NSU-RO 80, men det blev så dyr en historie, at NSU-WERKE fik økonomiske problemer. Dette resulterede i at NSU-WERKE blev overtaget af Volkswagen-AUDI koncernen , en æra var slut for NSU-WERKES produktion af to hjulede køretøjer.

I Tyskland måtte sådanne 50 ccm. køretøjer uden hastighedsbegrænsning køres af unge fra 16-årsalderen, med særligt kørekort. Tilsvarende køretøjer fra Hercules, Kreidler og Zündapp solgtes godt, langt op i 1970érne.

NSU Quick 50 er i dag et meget sjældent og eftertragtet veterankøretøj. For mit vedkommende har projektet taget ca. 2 år at færdiggøre. Knallerten blev købt som en stor papkassemodel, så kasserne var spændende at få hjem, for at efterse hvad der skulle skrives på mancolisten, der manglede en hel del af diverse ting og sager. Nogle ting er købt som nyt, andre  er blevet nyproduceret i Tyskland, da det ikke har været muligt at købe dem hos de kendte NSU reservedelsforhandlere, og endnu nogle ting er fundet brugt både herhjemme og på Ebay. Videolink. Mig bekendt efter jeg har snakket med flere mere og mindre kendte personer i NSU kredse, findes der her i Danmark 4 stk. færdigrestaurerede, NSU Quick 50ér. Så jeg må sige jeg er en stolt person, med endnu et meget sjældent veterankøretøj i samlingen. Samtidig synes jeg ringen af veteranknallerter, indenfor mærket NSU, hermed er sluttet, NSU Quickly model N årgang 1954, var den første 2 gears knallert på det danske marked, og NSU Quick 50 var den sidste producerede to hjulede fra NSU-WERKE. Det er et par rare ting at have i samlingen, udover de andre sjældne ting.

Selv om jeg har restaureret mange NSU Quickly motorer, fik jeg lidt af en opgave, da jeg skulle til Quick motoren. Den var meget anderledes at lave, men med masser af tålmodighed og mange timers læsning af den originale manual, viste resultatet sig, så jeg er lykkelig over endnu en anderledes NSU motor er restaureret, og den kører perfekt.

“Der Historischer Krug”

Den 3. decmber2016 kørte vi til Tyskland med min NSU Quick 50, som jeg solgte til Herr A. Bauer.

Overdragelsen skete på ovennævnte kro.

Den nye ejer bor i Neuenstadt, en lille by der ligger kun 12. km. fra Neckarsulm, hvor NSU-Werke lå. Køberen er ikke en hr. hvem som helst, han er udlært mekaniker på NSU-Werke i 1960, han arbejdede der, samtidig med, at Quick 50 blev fremstillet, så han har stor kendskab til modellen, jeg er sikker på, det er en af grundene til købet.

Vi fik en hyggelig snak ved overdragelsen, knallerten blev læsset i hans VW Transporter, så kunne han få den overnatning han havde booket, og garanteret trængte til, så han igen kunne være frisk til at køre de 715 km. retur med sin nyerhvervelse, han virkede meget glad og tilfreds med købet.

Nu er der en Quick 50 mindre i Danmark, jeg er glad for jeg solgte den til en kender, og måske er det derfor han valgte at overdragelse skulle ske på ”Der Historischer Krug”, hvem ved?

Billeder fra overdragelsen.