SOLEX TENOR S 4.

Replonges, S4, Tenor og Velosolex
Hvad er det? = Hemmeligheden

For at kunne følge sammenhængen, er der lige lidt Velosolex-historie.

I 1972 blev sidste model fra Velosolex-fabrikken præsenteret for forhandlerne i Frankrig. Den hed Solex Tenor og var tiltænkt de unge mennesker. Den blev lavet i flere forskellige modeller, som i løbet af det første år blev ændret flere gange, men i efteråret 1973 blev en 4 gears model med twinsadel, kraftige fjedre for og bag og blinklys omtalt i katalogerne. Modellen hed Solex S4. Den kom i handlen i foråret 1974 og blev produceret i 2500 eksemplarer, én til hver Solex-forhandler i Frankrig til præsentation for kunderne. Det havde dog ikke været nødvendigt, for kort efter overtog Renault 51 % af aktierne i Velosolex, som de kort efter solgte til Motobecane som straks stoppede produktionen af model 6000 (kardan) og Tenor, idet disse var direkte konkurrenter til Motobecane-produkter.

Jeg var jo så heldig at have købt en Solex Tenor model L på Ebay, som kører rigtig godt. Så vi havde bestemt, at vi ville på marked i Replonges i Frankrig. Replonges ligger ca. 75 km nord for Lyon. I Replonges er der en motorcykelklub, der holder marked den tredje søndag i hver måned fra kl. 04.00 om morgenen til kl. 12.00 middag, hele året rundt, og jeg havde hørt, at der var rigtigt mange knallertfolk på markedet, som blandt andet havde Velosolex og Mobylette-ting. Det kunne jo være, at der var noget interessant at købe. Jeg havde jo sagt i sjov, inden vi kørte hjemmefra, at var der en Tenor S4 dernede, så ville jeg købe den.

Vi bestemte os for at tage på marked den 3. søndag i september 2006. Vi startede hjemmefra tidligt fredag morgen for at være fremme ved hotellet omkring kl. 22.00 om aftenen. Her havde vi tilbagelagt ca. 1200 km. Lørdag gik med at se området og finde ud af, hvor markedet blev holdt i Replonges. Det tog lidt tid at finde ud af, at det blev holdt på en plads bag kirken, og det sluttede som vi havde hørt kl. 12.00, da pladsen bliver brugt til andet om eftermiddagen. Vi ankom til markedet kl. 04.00 søndag morgen bevæbnet med varmt tøj og lommelygter, men der var ikke kommet mange kræmmere på det tidspunkt, men ved de få der var, blev der allerede handlet. Hver gang der kom en ny kræmmer, løb vi sammen med alle franskmændene efter bilen, for at se, hvad der gemte sig i den. Det var en meget speciel oplevelse, og det er slet ikke til at forstå, hvor mange knallerter og småting, der kan slæbes ud af for eksempel en Peugeot Partner, det er bare meget, skal jeg hilse og sige!

Omkring kl. 06.00 var pladsen helt fyldt med kræmmere, og jeg vil skyde på, at der var ca. 70-75 kræmmere med biler, trailere og sågar lastbiler, som handlede med Solex, Mobylette og en masse franske tohjulede køretøjer, som vi aldrig har set her i landet.

Omkring kl. 06.15 kom en mand trækkende med noget, der lignede den Tenor, jeg havde derhjemme. Denne her var dog rød og med twinsæde, eller noget der lignede. Jeg havde dog set i min Velo-bog, at Velosolex havde lavet en med 4-takt motor, og jeg kunne se, at det var denne ikke, så det kunne ikke være en Tenor S4. Der gik vel omkring en halv time, inden de andre fik mig overtalt til, at jeg måtte købe den, og vi gik hen og kiggede på den. Jeg var nok mere eller mindre i chok! Det viste sig at være Tenor S4, som vi fik handlet i hus. Det jeg havde læst i Velo-bogen viste sig at være oversat forkert, til at være 4-takt i stedet for 4 gear.

S4’ren var meget mangelfuld. Blinklys, udstødning og lygte manglede. Hjulene var forkerte, twinsædet var tapet sammen, for at det ikke skulle falde fra hinanden. Ja, den var i en sørgelig forfatning, men jeg var en glad ejer af en Solex Tenor S4 (hemmeligheden).

Det viste sig, at en S4 i Frankrig er en stor sjældenhed, og det hørte vi også franskmændene sige, for eksempel da vi hængte den bag på bilen. ”Den sjældenhed, og så kører de den til Danmark.” Mandag morgen vendte vi bilen til endnu en lang tur på de europæiske motorveje – denne gang med en Tenor S4 på cykelbommen.

Som sagt, har jeg efterfølgende fundet ud af, at Tenor S4 er produceret i 2500 eksemplarer, én til hver Velosolex-forhandler i Frankrig. Den, som jeg har købt, har stået hos Léo Brets, Bourgogne. Den mand, som jeg køber transfer hos i Frankrig, har kendt Léo Brets, så det er da meget interessant.

Min S4 har forladt Sinfac-fabrikken den 27. marts 1974 og har motornummer 1940. Den er med 4 gear og gearvælger ved foden, rustfri stålskærme, forgaffel med synlige fjedre, rund flad forlygte, twinsadel og blinklys. Den er lakeret i stærkt rød, og pedalerne kan efter start slås om, så de virker som fodhvilere.

Restaureringen har taget sin tid, da reservedele til en model, der kun er produceret i 2500 eksemplarer ikke hænger på træerne. Det, som jeg ikke har fundet i Frankrig, har jeg været nødt til at få konstrueret herhjemme. Jeg vil gerne takke de få stykker, som har kendt til hemmeligheden for hjælp til at lave de specielle dele til den.

S 4`ren er nu klar til at køre på Dansk asfalt.